Nyheder

Nyheder om forslag til ændring i ejendomsbeskatningen

Vi giver en oversigt over regeringens initiativer i udspillet ”Tryghed for boligejerne”.

Skatteministeren har fremlagt regeringens udspil ”Tryghed for boligejerne”, som er en plan for et nyt ejendomsskattesystem. Udspillet skal, som navnet antyder, skabe tryghed for boligejere ved overgangen til de nye ejendomsvurderinger i 2019. Formålet med udspillet er, at de nye ejendomsvurderinger ikke skal føre til højere boligskatter, og regeringen vil derfor sænke satserne for såvel grundskylden som ejendomsværdiskatten markant. Ligeledes skal de boligejere, der siden 2011 er blevet beskattet af en for høj vurdering, have pengene tilbage.

De nye ejendomsvurderinger kommer, fordi Rigsrevisionen tilbage i 2013 kritiserede SKAT´s ejendomsvurderinger for at ramme for upræcist. De nye ejendomsvurderinger, der bliver introduceret i 2019 for ejerboliger og 2020 for erhvervsejendomme skal angiveligt ramme mere præcist, hvilket vil betyde højere ejendomsvurderinger for 600.000 boligejere. Træfsikkerheden kan forbedres, fordi langt flere data om boligen og lokalområdet end tidligere vil danne grundlag for vurderingen af den enkelte bolig. Herudover vil boligejeren kunne tjekke og rette oplysningerne inden vurderingerne sendes ud.

Regeringen foreslår i udspillet fire konkrete tiltag, som skal skabe tryghed for boligejerne i forbindelse med overgangen til de nye ejendomsvurderinger:

  • Lavere boligskattesatser
  • En permanent skatterabat
  • Et forsigtighedsprincip
  • Automatisk tilbagebetaling

Lavere boligskattesatser

Ejendomsværdiskattesatserne og den gennemsnitlige grundskyldspromille skal sænkes i 2021. Det forventes, at ejendomsværdiskatten sænkes fra 1 pct. til 0,6 pct., mens den høje sats nedsættes til 1 pct. Satserne fastsættes dog endeligt i 2020, når ejendomsvurderingerne, der danner grundlag for beskatningen i 2021, er kendte. Samtidigt hæves den såkaldte progressionsgrænse fra 3 mio. kr. til 6 mio. kr., hvilket betyder at man først stiger til den høje ejendomsværdiskattesats, når værdien af boligen overstiger 6 mio. kr. mod de nuværende 3 mio. kr.

Endvidere forventes det, at den gennemsnitlige grundskyldspromille falder fra 26 promille til 16 promille. Loftet over grundskyldspromillen vil blive reduceret fra 34 promille til 20 promille, mens undergrænsen på 16 promille skal tilpasses de nye grundskyldspromiller.

Tiltaget skal aflyse de stigninger i grundskylden, som der ellers var udsigt til.

En permanent skatterabat

Regeringen foreslår, at der indføres en skatterabat, som sikrer, at nuværende boligejere ikke skal betale en højere ejendomsskat end ved de nugældende regler, som følge af de nye ejendomsvurderinger. Rabatten træder i kraft i 2021 ved overgangen til det nye ejendomsbeskatningssystem og betyder, at boligejere ikke vil opleve at skulle betale mere i 2021 end det ”gamle” vurderingssystem tilsagde. Boligejere, som efter de nye vurderinger fra 2021 oplever et fald i ejendomsbeskatningen, kan nyde godt af den lavere beskatning. Har man købt eller køber man en bolig inden 2021 vil man være omfattet af rabatten, mens rabatten ophører den dag, man efter 1. januar 2021 sælger sin bolig. Det ser ikke umiddelbart ud til, at der skulle være genplaceringsregler tilknyttet denne ordning.

Forsigtighedsprincippet

Princippet indebærer, at de nye ejendomsvurderinger kan fastsættes inden for et interval på +/- 20 pct., der afspejler den usikkerhed, der ligger i værdiansættelsen af ejendomme og grunde. Usikkerheden kan bl.a. skyldes købernes forskellige præferencer eller sælgers forventninger til salgsprisen. Denne usikkerhed i værdiansættelse vil regeringen lade komme boligejerne til gode, hvorfor regeringen foreslår, at beskatningsgrundlaget sættes 20 pct. lavere end ejendoms- og grundvurderingen. Herved kan de nye ejendomsvurderingerne altså afvige fra den faktiske handelspris, uden at vurderingen anses for at være forkert.

Automatisk tilbagebetaling

Regeringen vil indføre automatisk tilbagebetaling for de boligejere, der i perioden 2011-2018 har betalt for meget i ejendomsskatter. Den automatiske tilbagebetaling medfører, at boligejerne ikke skal selv skal klage over den for meget betalte skat. Regeringen skønner, at tilbagebetalingen vedrører omkring 700.000 ejerboliger – primært beliggende uden for de store byer.

Den automatiske tilbagebetaling vil også gælde tidligere boligejere.

Ønsker man alligevel at klage, vil det kunne ske fra 2019 og frem, hvor de nye vurderinger kommer. Der skal klages via en ny fælles klageportal, og der kan klages over både nye og gamle vurderinger.

Nyt boligskattestop

Regeringen foreslår endvidere at forbedre det nuværende boligskattestop, som ophører i 2020. Det nye boligskattestop skal træde i kraft i 2021 og vil indebære, at boligskatterne fastlåses i procent af boligens værdi. Samtidig foreslår regeringen, at det sker automatisk indefrysning, således at den overskydende del af skatten ved værdistigninger i boligen indefryses og først forfalder ved salg. Denne ordning skal kunne tilvælges allerede fra 2017. Indefrysningen vil betyde, at boligbeskatningen ikke kan stige mere fra år til år end den almindelige lønudvikling. Bemærk, at der skal betales renter af indefrysningen, og der indsættes bagatelgrænser.

Specielle boliger

Regeringens nye ejendomsvurderinger vil fortsat have svært ved at beregne værdierne på specielle boliger, eksempelvis et hus i meget dårlig stand, et hus i et tyndtbefolket område eller huse der er meget mindre/større end andre boliger i området. Disse boliger skal vurderes på et mere manuelt plan med en sagsbehandler, der evt. skal bese ejendommen mv. Skatteministeriet forventer at 350.000 ejendomme skal vurderes på denne måde i stedet for den digitale beregning.

Erhvervsejendomme

Regeringen kan endnu ikke sige noget endnu om vurdering af erhvervsejendomme, da metoden til beregning heraf endnu ikke er færdig. Det ser dog foreløbigt ud til, at erhvervsejendomme omkring de større byer vil få en stigning i deres vurdering, mens der uden for byerne kun vil være en mindre stigning eller et fald.

Slutteligt lægges der op til, at et eventuelt merprovenu fra uventede stigninger i boligskatten skal medføre en reduktion i skatten på arbejde.

Bemærk at ovenstående alene er regeringens forslag til initiativer. Hvorledes en endelig reform vil se ud, og hvilke elementer der ender med at blive til virkelighed, afventer forhandlinger mellem Folketingets partier.

Læs regeringens udspil “Tryghed for boligejerne” her.

Kilde: FSR – danske revisorer, 07-10-2016